Post-finasterid-syndrom (PFS): hvad anerkender myndighederne, hvad viser studierne, og hvad ved ingen endnu?

Post-finasterid-syndrom (PFS) er en samlebetegnelse for de gener, der består, efter at man er holdt op med finasterid. Finasterid nedsætter produktionen af DHT (dihydrotestosteron) ved at hæmme enzymet 5-alfa-reduktase, og det er godkendt til behandling af mandligt hårtab siden 1997.711 Ifølge Pereira og Coelhos oversigt fra 2020 er der i de senere år kommet beretninger om bivirkninger, som bestod i mindst tre måneder efter, at man var holdt op, og for dem opstod navnet post-finasterid-syndrom. De varige gener kan være seksuelle, psykiske og neurologiske (neuropsykiatriske) samt kropslige.7

I 2022 foreslog Healy og kolleger et diagnostisk kriterium for det. Ifølge det er fælles træk ofte nedsat fornemmelse i kønsorganerne og nedsat orgasmefølelse, nedsat sexlyst og rejsningsbesvær; desuden kan følelsesmæssig afstumpethed og forringet tænkning forekomme. Kriteriet blev sammensat ud fra data fra to offentlige samlinger af tilfælde og arbejdet i et ekspertpanel, og forfatterne skriver, at det sandsynligvis vil skulle ændres i lyset af nye data.9

Det, du kan tage med herfra: navnet PFS beskriver et mønster af symptomer, og studierne har hidtil hverken kunnet bekræfte eller afkræfte, at det er en selvstændig sygdom.7

Myndighedernes dokumenter anerkender, at seksuel dysfunktion kan bestå, efter at man er holdt op med finasterid, og de beskriver hyppigheden som ikke kendt. Den Propecia-produktinformation, som den amerikanske lægemiddelmyndighed (FDA) har godkendt, opregner blandt erfaringerne efter markedsføring: "seksuel dysfunktion, der fortsætter efter ophør af behandlingen, herunder rejsningsbesvær, forstyrrelser i sexlysten, ejakulations- og orgasmeforstyrrelser". Samme sted står der, at disse indberettes frivilligt fra en befolkning af ukendt størrelse, og at deres hyppighed og kausale sammenhæng med lægemidlet derfor ikke altid kan estimeres pålideligt.1

Det britiske produktresumé for Propecia (lægemidlets faglige beskrivelse, godkendt af myndigheden) skriver det samme: seksuel dysfunktion, altså nedsat sexlyst, rejsningsbesvær og ejakulationsforstyrrelser, kan bestå, efter at man er holdt op med behandlingen.2 Indlægssedlen placerer dem i gruppen "hyppighed ikke kendt".3 "Ikke kendt" betyder, at der ikke kan beregnes en andel ud fra de foreliggende data: det siger hverken, at det er sjældent, eller at det er almindeligt.5

Navnet post-finasterid-syndrom bruger ingen af dokumenterne; de beskriver symptomet. Det, du kan tage med herfra: myndigheden kan man henvise til for muligheden af et varigt symptom, ikke for et hyppighedstal.

Humørbivirkningerne er de seneste år blevet styrket i myndighedernes tekst, og i EU blev de i 2025 til en bindende, ensartet foranstaltning. På den amerikanske (FDA) produktinformation for Propecia stod depression allerede før 2012 blandt erfaringerne efter markedsføring. Revisionen fra april 2012 tilføjede seksuel dysfunktion, der fortsætter, efter at man er holdt op, og den fra juli 2022 selvmordstanker og selvmordsadfærd.1 Ifølge Al Saffar og kolleger i en urologisk oversigt fra 2023 blev dette ledsaget af patientindberetninger, og en patientorganisation for PFS bad i en petition om, at salget stoppes, eller om en stærkere advarsel. Forfatterne mener, at størstedelen af den nuværende evidens, især fra den dermatologiske litteratur, tyder på, at depressive symptomer er hyppigere hos dem, der tager en 5-alfa-reduktasehæmmer; men i mangel af omfattende randomiserede studier er den kausale sammenhæng mellem finasterid og selvmordstanker efter deres opfattelse ikke afklaret.11

I EU indledte den franske lægemiddelmyndighed (ANSM) den 13. september 2024 en gennemgang, og meddelelsen om procedurens start blev offentliggjort i oktober.124 Sikkerhedskomiteen under Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), PRAC, bekræftede i maj 2025, at selvmordstanker er en bivirkning ved finasterid-tabletter på 1 og 5 mg. Ifølge vurderingsrapporten bekræftede PRAC den kausale sammenhæng mellem finasterid taget gennem munden og selvmordstanker, og for tabletten på 1 mg vurderede den balancen mellem fordele og risici sammen med de nye foranstaltninger fortsat som gunstig.12 Det er en udvikling efter Al Saffar-oversigten. Medlemsstaternes koordinationsgruppe (CMDh) vedtog foranstaltningerne den 19. juni 2025, og Europa-Kommissionen traf den 22. august 2025 en afgørelse, der er bindende for alle medlemsstater.45

CMDh vedtog sin holdning ved flertalsafstemning.4 Repræsentanterne for Belgien og Frankrig afgav en afvigende udtalelse: efter deres opfattelse er balancen mellem fordele og risici negativ for tabletten på 1 mg ved hårtab, fordi den forventede fordel ved en godartet, æstetisk tilstand ikke opvejer risikoen for psykiatriske og seksuelle bivirkninger, og fordi bivirkningerne hos nogle patienter kan bestå i årevis, efter at man er holdt op. De argumenterede også for, at de foreslåede foranstaltninger, herunder ændringen af produktinformationen, patientkortet og brevet til sundhedspersoner, ikke i tilstrækkelig grad forebygger risikoen for selvmordstanker. Efter deres argumentation kommer der i Frankrig fortsat indberetninger om alvorlige psykiatriske og seksuelle bivirkninger, trods den franske myndigheds mangeårige foranstaltninger.13 Ifølge flertallet forblev balancen gunstig med de nye foranstaltninger.412 Produktresuméet for tabletten på 1 mg advarer herefter også om, at seksuel dysfunktion, som er en kendt bivirkning, kan bidrage til humørændringer, og der lægges et patientkort i æsken.5 Advarslen om humørændringer, depression og selvmordstanker stod allerede før afgørelsen i produktinformationen for finasterid-lægemidler.5

Det, du kan tage med herfra: ifølge EU-afgørelsen fra 2025 lægges der i æsken med tabletten på 1 mg et patientkort, som advarer om humørmæssige og seksuelle symptomer og om, hvad man skal gøre.

De 325 tilfælde er indberetninger, og antallet af indberetninger siger ikke, hvor mange af dem, der tager finasterid, det sker for. EMA's gennemgang fandt 325 relevante tilfælde af selvmordstanker i EudraVigilance, den europæiske database for indberetninger af formodede bivirkninger: 313 ved finasterid, 13 ved dutasterid og ét ved begge. De blev vurderet som sandsynligt eller muligvis knyttet til behandlingen, og de fleste tilfælde opstod hos patienter, der blev behandlet for hårtab.4

Myndigheden vurderede dette sammen med den anslåede eksponering: cirka 270 millioner patientår for finasterid og cirka 82 millioner patientår for dutasterid. Et patientår er det samme som, at én person tager det i ét år.4 De to tal kunne divideres med hinanden, men resultatet ville ikke være en hyppighed: indberetningen er frivillig, kommer fra en befolkning af ukendt størrelse, og en enkelt indberetning beviser ikke i sig selv, at lægemidlet har forårsaget generne.1 Alligevel bekræftede PRAC ud fra en samlet vurdering af de indberettede tilfælde og litteraturen den kausale sammenhæng ved finasterid taget gennem munden; det, der ikke er kendt, er hyppigheden, for den kan ikke estimeres ud fra de foreliggende data.125

Disse 325 tilfælde handler om selvmordstanker. Om varige seksuelle gener citerer EMA's vurderingsrapport en amerikansk analyse (Ali og kolleger, 2015): i FDA's database over bivirkninger (FAERS) kom der 4910 indberetninger mellem 1998 og 2013 om 18–45-årige mænd, der tog 1 mg, og 577 af dem handlede om varig seksuel dysfunktion.12 Nævneren for dette er antallet af indberetninger, ikke antallet af dem, der tager det, så heller ikke her kan man sige noget om hyppighed. Det, du kan tage med herfra: af de 325 følger hverken sjældenhed eller hyppighed, og heller ikke myndigheden kan beregne en andel ud fra dem.

Om PFS findes der caseserier, opfølgninger og indberetninger til myndighederne; et studie med kontrolgruppe, der havde målt hyppigheden af varige gener blandt dem, der tager finasterid, fandt jeg ikke. Michael Irwigs opfølgning fra 2012 undersøgte 54 mænd igen, hvis seksuelle gener bestod i mindst tre måneder, efter at de var holdt op med finasterid. Ifølge inklusionskriterierne var de i øvrigt raske unge mænd, som før finasterid hverken havde seksuel dysfunktion, sygdom eller psykiatrisk lidelse, og som ikke tog receptpligtig medicin gennem munden.8

Den nyere undersøgelse fandt sted 9–16 måneder senere, i gennemsnit efter 14 måneder, og deltagelsesprocenten var 81 procent. Hos 96 procent af deltagerne bestod generne stadig, og ifølge ASEX-skalaen, et spørgeskema der måler seksuel funktion, opfyldte 89 procent af dem definitionen på seksuel dysfunktion. Hverken varigheden af indtagelsen eller hvor længe generne hidtil havde varet hang sammen med, hvordan spørgeskemaets score ændrede sig.8 Jeg har ikke haft adgang til studiets fulde tekst; jeg arbejder ud fra dets abstract.

De 96 procent er lette at misforstå. Nævneren er 54 mænd, som allerede ved inklusionen havde varige gener, så tallet viser, at generne hos dem stadig var der et år senere. Det viser ikke, hvor mange procent af dem, der tager finasterid, der udvikler varige gener, og der var heller ingen kontrolgruppe.8 Det, du kan tage med herfra: hos dem, hvis gener allerede havde varet i flere måneder, bestod de i dette studie typisk længe; hvem der udvikler dem, fremgår ikke af det.

Mekanismen er ikke afklaret. Irwig skriver, at 5-alfa-reduktasehæmmere i flere rotteforsøg ændrede rejsningsfunktionen i ugunstig retning, men om disse ændringer er varige, er stadig under forskning.8 Ifølge Pereira og Coelho ser syndromet, hvis det virkelig findes, ud til at opstå hos modtagelige personer, selv efter en lav dosis og kort tids indtagelse, og symptomerne kan vare længe.7 Hvem der er modtagelig, og hvorfor, ved vi ikke, og det ved forskningen heller ikke.

I ét studie øgede informationen om bivirkningen den indberettede seksuelle bivirkning, også mens man tog lægemidlet; det studie siger intet om generne efter ophør. Nocebo-effekten er en bivirkning, der ikke stammer fra lægemidlets egen virkning.10 I 2007 gav Mondaini og kolleger 120 mænd, der blev behandlet for forstørret prostata, 5 mg finasterid dagligt i ét år, uden at oplyse navnet på lægemidlet. Den ene gruppe fik at vide, at stoffet kan give seksuelle bivirkninger, den anden ikke.10

Blandt de 107 mænd, der gennemførte, indberettede 43,6 procent af den informerede gruppe (55 personer) og 15,3 procent af den ikke-informerede (52 personer) mindst én seksuel bivirkning.10 Studiet målte generne ved en dosis på 5 mg, hos mænd med prostatalidelse og under indtagelsen, så det kan ikke overføres uden videre til de 1 mg, der tages mod hårtab, og til perioden efter ophør. Jeg har ikke haft adgang til den fulde tekst; jeg arbejder ud fra abstractet.

Heraf følger kun, at informationen i sig selv kan øge de indberettede gener. Hvor stor en del af de varige gener der er nocebo, har jeg ikke fundet nogen måling af, og studierne har heller ikke kunnet bekræfte eller afkræfte PFS.7 Det, du kan tage med herfra: at nocebo-effekten findes, beviser hverken, at de varige gener er indbildte, eller at lægemidlet har forårsaget dem.

For seksuelle bivirkninger under indtagelsen findes der en målt andel, for den varige form findes der ingen. I de placebokontrollerede studier af tabletten på 1 mg mod hårtab indberettede 3,8 procent af dem, der tog finasterid, og 2,1 procent af dem, der fik placebo, i det første år en seksuel bivirkning, som blev tilskrevet lægemidlet. I de følgende fire år faldt det hos dem, der tog finasterid, til 0,6 procent, og i det første år stoppede cirka 1 procent i begge grupper på grund af det.2 Den fulde liste og hyppighederne findes i artiklen om finasterids bivirkninger. Hyppigheden af varige gener, efter at man er holdt op, er ikke kendt.3

Ifølge Pereira og Coelho skal brugen af en 5-alfa-reduktasehæmmer ud fra de nuværende data overvejes omhyggeligt og individuelt hos dem, der tidligere har haft depression, seksuel dysfunktion eller infertilitet.7 Al Saffar og kolleger foreslår, at der ved start på finasterid foretages en screening af den mentale sundhed; det er en anbefaling fra en gruppe eksperter.11

Ifølge EMA skal den, der får humørændringer, mens vedkommende tager finasterid 1 mg, holde op med at tage det og kontakte en læge så hurtigt som muligt. Ved seksuel dysfunktion skal man kontakte en læge, som om nødvendigt overvejer at stoppe.56 Spørg lægen om dette, før du begynder: skal vurderingen være anderledes hos mig på grund af min tidligere depression eller mine tidligere seksuelle gener, og hvem skal jeg sige det til, hvis jeg mærker en forandring, mens jeg tager det?

Med et varigt symptom kan man kontakte en læge, og den formodede bivirkning kan også indberettes til lægemiddelmyndigheden. Ifølge indlægssedlen til Propecia kan patienten indberette bivirkningen direkte til myndigheden, og dermed samles der mere information om lægemidlets sikkerhed.3 I sin gennemgang i 2025 arbejdede EMA også ud fra den europæiske database for sådanne indberetninger, EudraVigilance.4 Om at stoppe med finasterid og om, hvad der sker bagefter med håret og DHT, har jeg skrevet i en særskilt artikel.

Det, du kan tage med herfra: myndigheden arbejder ud fra indberetninger, når den revurderer et lægemiddels sikkerhed, som den gjorde i 2025 for finasterids vedkommende.

Microneedling er en mekanisk stimulering uden hormonvirkning, derfor kan den ligge ved siden af alt, der virker på DHT-niveauet. Dermastampen er et redskab til hjemmebrug med fast 1 mm: nålen stimulerer miljøet omkring hårsækken og rører, ud fra sin mekanisme, ikke ved DHT. Det udleder vi af mekanismen, det er ikke målt. Finasterid eller dutasterid, der tages gennem munden, springer du heller ikke over på stampedagen. Ved alt, der smøres på hovedbunden, er stampedagen en pause, og det præcise tidspunkt er forskelligt fra produkt til produkt: timing af aktive stoffer. Vil du ikke røre ved dine hormoner, er det en vej, der er tilbage, med én begrænsning: i studiet, der målte kombinationen, fik begge grupper også minoxidil, og studiet blev udført med en 1,5 mm klinisk roller, ikke med vores faste 1 mm-redskab; om brug alene er der færre data. Hvad den kan, hvad den ikke kan, og hvem den ikke er til: det står alt sammen på dens side.

Se Dermastampen